Sissel Kyrkjebø (no) - Værket

Verdenskendte Sissel Kyrkjebø har over 30 års erfaring med at fortolke julemusikken, og den norske sangfugl kommer i år til Værket og leverer bevægende julestemning i Store Sal.

Den norske sangerinde er efterhånden synonym med denne højtid, og hendes bevægende og smukke fremførelser af Nordens klassiske julehymner i koncert og på albums er for mange det dejlige ledsagende lydbillede til juletiden.

Hos Værket er de stolte over og glade for at kunne tilbyde julekoncert med sangerinden, der er blevet beskrevet som indehaver af en stemme, ”der får floder til at flyde over”, når hun holder ”Sissels Jul” i Store Sal.

Ligesom sidste år har hun allieret sig med store internationale musikere til sin julekoncert, der foruden de klassiske nordiske julesange, også vil indeholde soul- og gospelperler.

Sissel Kyrkjebø kunne med sine julekoncerter sidste år fejre et flot 30 års jubilæum for sin første juleudgivelse, ”Glade Jul” fra ’87. Konceptet ”Sissels Jul” har hun turneret med siden 2013 til stor begejstring for over en million koncertgængere alene i Norden. I år vil hendes stemme sikre, at julefreden sænker sig på bedste vis i Store Sal.

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Sven Dalsgaards Plads 1
8900 Randers C

Telefon

+45 89 13 51 00

Fakta

  • Type

    • Musik
    • Jul

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.03309025
Latitude : 56.46444475