Lyst til kunst, kultur og historie

Randers' historie kan med sikkerhed spores tilbage til 1000-tallet, og det mærkes tydeligt i byens snævre middelaldergader. Byen og omegnens historie har budt på masser af dramatik og romantik. Som da Frederik d. 4 bortførte den smukke adelsfrøken Anna Sophie Rewentlow fra Clausholm Slot. Eller da modstandsgruppen fra Hvidsten Kro under 2. verdenskrig opsamlede våben og engelske faldskærmssoldater. Eller da byen var centrum for et af Danmarkshistoriens største oprør, da Niels Ebbesen i 1340 slog den kullede greve.

Nogle af Danmarks største personligheder kommer også fra området. Hvem kender ikke Jens Otto Krag, Frk. Jensen eller Steen Steensen Blicher?

Steen Steensen Blicher

Steen Steensen Blicher

Steen Steensen Blicher boede i en årrække i Spentrup, lidt nord for Randers. 

 

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan var en berømt, dansk forfatter, som primært skrev romaner. Hans meste kendte værker er ”Lykke-Peer”, ”De Dødes Rige” og ”Det Forjættede Land”. Han boede i Randers det meste af sin barndom.

Han er født i Fredericia i 1857. I 1863 flyttede hele familien Pontoppidan, som var et antal på 18 mennesker, til Randers. Her havde den meget høje og stene fader, Dines Pontoppidan, fået et embede ved Sct. Mortens Kirke. Familien flyttede ind i en stor præstebolig i Brødregade med 20 værelser i to etager og en gård med udhuse og stalde.

Henrik Pontoppidan blev i 1866 optaget som elev på Randers lærde Skole. Her blev han medstifter af skoleforeningen, Valhal. I dag på Randers Lokalhistoriske Arkiv ligger deres protokol fra 1872-1875. Den er netop blevet konserveret, da den er blevet vurderet til at være af unik national betydning.

I 1933 blev Henrik Pontoppidan æresborger i Randers. Da han fik overrakt borgerbrevet af borgmesteren, sagde han blandt andet i sin takketale: ”Under al min Omflakken i de forskelligste Livsforhold vendte mine Tanker altid tilbage til Barndomsbyen ved Gudenåen, som blev det faste Punkt i min Tilværelse, min Ankerplads. ” Og afslutningsvis: ”så knytter jeg dertil de varmeste Ønsker for Randers, at den skønne By stadig må hævde sit gamle Ry som Kronjydens Hovedstad, og hele Gudenådalens skatkammer”.

I 1977 modtog Henrik Pontoppidan Nobelprisen i litteratur for ‘Hans autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark’. Han repræsenterede nemlig den periode i dansk litteraturhistorie, som vi kalder for ’Det Moderne Gennembrud’, hvilket er kendetegnet ved realistiske beskrivelser af fattigdom og klasseforskel. Dog måtte Pontoppidan dele prisen med Karl Gjellerup, som faktisk endte i glemmebogen. Hvordan Henrik Pontoppidan havde det med Gjellerup vides ikke, men han har skrevet en beskrivelse af ham i erindringsværket, Arv og gæld. Her skrev han: ”… og den lille vissenpind Karl Gjellerup, radmager og ilter som en springgås”.

I bogen ”Henrik Pontoppidan som ung” kan man læse om Henriks barndom og oplevelser i Randers. Her fortæller han om sit barndomshjem, præsteboligen, i Brødregade. Der var 16 børn i Pontoppidan familien, og præstegården fungerede som en hel lille virksomhed med gårdskarle, stue-, barne- og kokkepige.

I Randers midtby er der opført en buste som monument over en af nationens store kulturpersonligheder med tilknytning til byen. Den står ved Helligåndshuset ved Erik Menveds Plads, hvor han bliver holdt ved selskab af Steen Steensen Blicher busten. Derudover er der en gade i Randers til minde om hele Pontoppidan-familien, nemlig kaldet Pontoppidans Gade.

 

 

Frk. Jensens Kogebog

Frk. Jensens Kogebog

Bag den berømte Frk. Jensens Kogebog står en ukendt forfatter fra Randers. 

 

Sven Dalsgaard

Sven Dalsgaard

Billedkunstneren, dadaisten og digteren Sven Dalsgaard er født i Randers i 1914 og forblev bosat i Randers til sin død i 1999.