VisitRanders
Attraktioner - Randers Regnskov

Miniferie i Randers

Tæt på den smukke natur ved Gudenåen og Naturpark Randers Fjord ligger middelalderbyen Randers med Danmarks ældste gågade og en unik atmosfære.

Randers Greeter

Tilbring et par dage med familien på en miniferie i en weekend eller en forlænget weekend. Vi guider dig til nogle af de bedste aktiviteter, Randers kan byde på og hjælper også med booking af dit ophold.

Dag 1

Start med at tjekke ind på et af Randers’ hyggelige hoteller. Tag herefter på tur til Museum Østjylland Randers, hvor I kan fordybe jer i en spændende kulturhistorisk tidsrejse. I kan også tage på shoppingtur i Danmarks ældste gågade, Houmeden, hvor butikkerne frister med deres spændende udvalg. Når sulten melder sig, står idylliske Fladbro Kro klar med sin dansk/franske menu, som sætter aftenen i gastronomiens tegn.

Mennesker i oldtidsudstilling på Museum Østjylland i Randers

Dag 2

Begynd dagen med en god omgang morgenmad enten på jeres valgte overnatningssted eller med en lækker brunchtallerken på Café Jens Otto. Når morgenmaden er indtaget, kan I tage på tropisk tur til Randers Regnskov, som består af ét stort sansebombardement af natur- og dyreoplevelser. I kan også tage i til Naturpark Randers Fjord, der rummer en bred vifte af naturtyper. Efter nogle gode timer i enten dansk eller tropisk natur, byder Special Smørrebrød på frisklavet smørrebrød, som kan nydes i caféen eller tages med videre. Tag en afslappende slentretur i Randers’ gader, inden I om aftenen tager til koncert på Værket – Randers’ musik- og teaterhus. Her har I også mulighed for at indtage aftensmaden, som kan bestå af sæsonmenuen, månedsmenuen eller Sven Dalsgaards Teatertapas.

Guide viser pige en skovskildpadde i Randers Regnskov

Dag 3

Lad den sidste dag stå i selvforkælelsens tegn, og tag til Water & Wellness Randers. Her er både wellness, svømning og vandland, som kan gøre selv den vildeste vandhund begejstret. Frokosten kan nydes enten i Water & Wellness eller på Bistroteket, der løbende ændrer menukortet, så sæsonens råvarer kommer til deres ret. Herefter kan I smutte forbi Randers Storcenter, inden turen går hjem igen.

Børn leger i Water and Wellness i Randers

Book miniferie

Klik på billedet for at komme ind på bookingsiden. Her kan du nemt booke overnatning og oplevelser.

Tag en tur i Randers Regnskov og Water & Wellness Randers og book både billetter hertil sammen med overnatning ét sted - det er nemt!

Find ledig overnatning og book - sådan gør du:

1. Først vælger du ankomstdato, derefter afrejsedag og til sidst antal personer. Vi har især brug for dine børns alder, hvis du senere skal vælge billetter til attraktioner.

2. Du kan vælge mellem flere forskellige typer overnatning eller kun vælge hotel eller camping.

3. Du vil herefter få vist ledig overnatning. Vælg nu den overnatning som passer jer.

4. Vælg evt. billetter til attraktioner eller gå videre.

5. Her får du et samlet overblik over din bestilling samt samlede pris.

6. Vælg betaling og vælg betalingstype. Indtast oplysningerne.

Find mere inspiration ...

Teater, koncerter og shows
Værket - Mamma Mia
For børn og hele familien
Lille barn står foran akvarium med søko, som spiser salat