Tæt på den smukke natur ved Gudenåen og Naturpark Randers Fjord ligger middelalderbyen Randers med Danmarks ældste gågade og en unik atmosfære.
Tilbring et par dage med familien på en miniferie i weekend eller en forlænget weekend. Vi guider dig til nogle af de bedste aktiviteter, Randers kan byde på og hjælper også med booking af dit ophold.
Randers rummer en bred vifte af oplevelser for både store og små, og tilbyder unikke oplevelser inden for kunst, kultur og natur.
I denne tid er det godt med både vand og varme, hvor du føler dig hensat til en verden, der normalt kun nås efter mange times flyvning. I Randers finder du det tropiske klima med lianer, kæmpe vandfald, fantastiske planter og masser af fritlevende dyr i Randers Regnskov. I Water & Wellness Randers får I også varmen i Danmarks største saunahave og I kan opleve suset, når I prøver Danmarks længste vandrutsjebane.
I Randers kan I både shoppe i de hyggelige, gamle middelaldergader eller indendørs i Randers Storcenter lidt udenfor byen. I kan med sikkerhed finde noget for hele familien. Trænger far og børn til en pause, kan de lege i det store legerum i storcentret, mens mor shopper igennem.
Find de gode fiskesteder, de korte vandrestier, og se hvor du kan gå på geocaching. Fussingø, Naturpark Randers Fjord og Gudenåen er oplagte naturområder, hvor du kan det hele.
Hvad enten I er til campinghygge, et motelværelse eller den helt store hotelovernatning, har Randers lidt af hvert at byde på.
Klik på billedet for at komme ind på bookingsiden. Her kan du nemt booke overnatning og oplevelser.
Tag en tur i Randers Regnskov og Water & Wellness Randers og book både billetter hertil sammen med overnatning ét sted - det er nemt!
Find ledig overnatning og book - sådan gør du:
1. Først vælger du ankomstdato, derefter afrejsedag og til sidst antal personer. Vi har især brug for dine børns alder, hvis du senere skal vælge billetter til attraktioner.
2. Du kan vælge mellem flere forskellige typer overnatning eller kun vælge hotel eller camping.
3. Du vil herefter få vist ledig overnatning. Vælg nu den overnatning som passer jer.
4. Vælg evt. billetter til attraktioner eller gå videre.
5. Her får du et samlet overblik over din bestilling samt samlede pris.
6. Vælg betaling og vælg betalingstype. Indtast oplysningerne.