Trækstien

Trækstien mellem Randers og Silkeborg

Foto: VisitGudenaa
Aktiviteter
Turforslag
Trækstien er en natursti på ca. 70 km, der følger Gudenåen fra Silkeborg til Randers.
Adresse

Tørvebryggen 11

8900 Randers C

Kontakt

Vandrestien Trækstien 

Langs Gudenåen løber Trækstien, som er en vandresti. Trækstien er i alt ca. 70 kilometer lang og løber fra Randers til Silkeborg. Her kan du opleve et rigt fugleliv i de smukke enge og græssende dyr i et landskab af marker og skove, der åbner sig mere og mere, indtil Gudenåen bliver til Randers Fjord. Trækstien ender og begynder (afhængigt af startmål) ved Tørvebryggen i Randers. Stien er sikret ved naturfredning, og hele strækningen er åben for gående.

Pramdragerstien 

Trækstien kaldes også Pramdragerstien, da man kan gå i fodsporet af 1800-tallets Pramdragere. Trækstien er skabt for heste og Pramdragere, der trak pramme med varer mellem Silkeborg og Randers. I mange hundrede år var Gudenåen den vigtigste transportvej fra Randers til det indre Jylland. Prammene var lastet med op til 25 tons papir, mursten, tørv, kalk, tov eller lignende.

Mod strømmen på vejen ind i Jylland blev kågene/prammene trukket af lejemænd, pramdragere eller heste, der gik ved bredden. Pramdragerne trak prammene med liner over skulderen. Med strømmen hjalp vandet og vinden transporten afsted. For at styre kågen og give ekstra fart brugte pramkarlene lange stager.

Brugen af pramme voksede kraftigt midt i 1800-tallet. Men i slutningen af århundredet blev Gudenåens kåge overhalet af jernbanens udbredelse. Pramfarten fortsatte dog til 1920. I dag er det især turistsejlads med kanoer, der skaber trafik på åen.

Læs mere om de fem strækninger på ruten fra Randers til Silkeborg her og se de printbare detailkort via linket til højre.

Bemærk!

Stien ligger mange steder tæt ved åen, og nogle strækninger kan i perioder være meget våde oversvømmelse. Da stien mange steder forløber gennem marker i drift, sker der ofte forandringer på stien f. eks. ophør af græsning, så græsset bliver meget højt. 

Vandrestien kan variere mellem trampe- og natursti, træ-sti på plankespang og grusvej.

Det er kun tilladt at cykle på Trækstien mellem Silkeborg og Kongensbro og mellem Fladbro og Randers. Du kan og må IKKE cykle på Trækstien mellem Kongensbro og Randers. Mellem Langå og Fladbro er et godt alternativ Regionalrute 29, der løber parallelt med Trækstien.

Det er ikke tilladt at medbringe hund på stien.

#visitranders #visitaarhusregionen 

Adresse

Tørvebryggen 11

8900 Randers C

Facilities

Vandreture

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Randers