Sparebøssemuseet udstilling

Sparebøssemuseet i Randers

Foto: Sparebøssemuseet
Attraktioner
Museer
Danmarks eneste museum for sparebøsser ligger i Randers og der er gratis adgang. Museets imponerende samling af gamle sparebøsser viser de almindeligste typer af danske sparebøsser, men samlingen indeholder også sparebøsser fra mange andre lande.
Adresse

Middelgade 1

8900 Randers C

Når du bevæger dig ind i Sparebøssemuseet, er det som at træde ind i en helt anden verden. En verden fyldt med opsparingens historie; først og fremmest illustreret med en meget stor samling af sparebøsser fra hele verden. De ældste af dem kan dateres helt tilbage til 1600-tallet og giver dermed et spændende indblik i sparebøssens historie.

Mange af sparebøsserne er oprindelig købt som gaver til børn til opsparing af mønter og sedler, og når man ved, at mange af sparebøsserne skulle slås i stykker for at få fat i sparepengene, så er det overraskende, at så mange er bevaret og fortsat er intakte.

Sparebøsser i alle afskygninger

En sparebøsse kendetegnes ved at være hul og have en revne, hvor mønter og sedler kan lægges i. Sparebøsser kan være formet som grise, bamser, fugle, nisser, dyr, tegneseriefigurer, postkasser, busser og meget andet. Nogle har en lås, hvor der skal en nøgle til for at åbne, og andre skal slås i stykker for at få indholdet ud. En anden dansk betegnelse for en sparebøsse er sparegris. Det skyldes formentlig, at mange af de første danske sparebøsser var formet som en gris.

Sparebøssemuseet indeholder alle typer sparebøsser. Mekaniske sparebøsser med sjove funktioner, keramiske sparebøsser og sparebøsser af træ, metal og plastik. De voksne kan helt sikkert genkende sparebøssen fra deres barndom.

Ud over de mange sparebøsser giver museet også et indblik i et dansk pengeinstituts historie. Gamle indlånsbøger, regnemaskiner og pengesedler er blot nogle af de mange effekter, som også kan opleves.

Over 3.500 sparebøsser

Sparebøssemuseet bliver drevet af en fond, og den oprindelige samling af sparebøsser har eksisteret i mange år. 

I 2004 blev antallet dog kraftigt forøget, da der blev tilført en stor og sjælden samling af sparebøsser fra det tidligere Sparemuseum på Klarskovgaard ved Korsør. Her drev de danske Sparekasser i mange år et fælles museum, men da det skulle nedlægges, tilbød Sparebøssemuseet i Randers at overtage samlingen. 

I dag indeholder Sparebøssemuseet mere end 3.500 sparebøsser fra hele verden. 

#sparebøssemuseet #visitranders #visitaarhusregionen

Adresse

Middelgade 1

8900 Randers C

Åbningstider

01 Jan 20 / 31 Dec 20

mandagtirsdagonsdagfredag

10:00 - 16:00

torsdag

10:00 - 17:30

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Randers