skip_to_main_content

Randers Regnskov og Vorup Enge - et stop på Stjerneruten

Med 450 plantearter, 200 dyrearter og 3 kontinenter samlet i Randers Regnskov behøver du ikke rejse hele verden rundt for at opleve den. I de tre store kupler får du en tropisk oplevelse med fritlevende aber, leguaner og dovendyr.

Besøg hele verden i Regnskoven

Regnskoven er et bombardement af natur- og dyreoplevelser. I det tropiske klima med lianer, kæmpe vandfald og fantastiske planter kan du komme helt tæt på dyrene og endda være med til at fodre nogle af dem.

Udenfor kuplerne

Randers Regnskov er i de seneste år også rykket udenfor. Det tropiske er kommet udendørs – i 2016 flyttede to jaguarer ud i et stort anlæg med egen pool, og året efter fik de Regnskovens tapirfamilie som naboer. Du kan også opleve både hyæner og los.  

Regnskoven passer på naturen

Udover muligheden for at rejse jorden rundt på en dag og se eksotiske dyr kan du også lære mere om de mange naturplejeprojekter, som Randers Regnskov er en del af. Et af dem er her midt i Randers i Vorup Enge, hvor der nu bor gamle kvægracer. De hjælper med at pleje vådområderne på engene og bevare den dejlige natur for fremtiden. Læs mere om Vorup Enge her.

Læs mere om Stjerneruten her