VisitRanders

Randers Fjord Feriecenter, Uggelhuse

Randers Fjord Feriecenter ligger lige op til de smukke strandenge ned mod Randers Fjord, som kun ligger 500 meter væk. I området er der rigt dyre- og fugleliv med gode muligheder for gåture på digerne langs fjorden eller i skovene.

Randers Fjord Feriecenter har flere overnatningsmuligheder, heriblandt 2 ferielejligheder med plads til 6 overnattende gæster, samt 1 ferielejlighed til 8 overnattende gæster. I ferielejlighederne findes der bl.a. TV, Internet adgang, køkken med komfur, køle/frys, opvaskemaskine og badeværelse - i nogle af lejlighederne findes også vaskemaskine og tørretumbler. 

Feriehus ved havet i Sødring

Huset ligger i smukke omgivelser 1,5 km fra stranden tæt på naturreservat, Udbyhøj m. færge over fjorden, fiskeri og lystbådehavn. Til Råby med Danmarks måske største gadekær samt Daglig Brugs er der 5 km. Centeret ligger kun 30 minutters kørsel fra Randers og motorvej E45. 

Kanoudlejning, skinnecykler og andre spændende muligheder

Randers Fjord Feriecenter udlejer 4 kanoer med redningsveste. De tilbyder guidede ture i motorbåd på Randers Fjord (evt. fisketure) med plads til 4-5 personer. De har også en beach volley bane, Petanque bane, bålplads, samt en lille café. Der er også mulighed for at overnatte i eget telt i Randers Fjord Feriecenter. Der er selvfølgelig køkken og toilet/bad til campister. 

I har også mulighed for en dag med geochaching, der kan begyndes enten på skinnecykler eller til vands på Randers Fjord. 

#randersfjordferiecenter #visitranders #visitaarhusregionen