Kulturhuset - et stop på Stjerneruten

Foto: Kulturhuset
Attraktioner
Bygningsværker og bymiljøer
Adresse

Stemannsgade 2

8900 Randers C

Kontakt

Telefon:+45 87 10 68 00

Kunst til enhver smag

Kulturhuset rummer Museum Østjylland og Randers Bibliotek – begge med gratis adgang og spændende tilbud for alle mellem 0 og 99 år.

På 2. sal ligger Randers Kunstmuseum med tre permanente udstillinger – de surrealistiske COBRA-kunstnere, de nationalromantiske danske malere og installationen Det Kosmiske Rum. Desuden er der løbende særudstillinger med kunstværksteder, hvor du også selv kan få lov at lave kunst.

Museum Østjylland har til huse på 1. sal,hvor du kan tage på en kulturhistorisk rejse. Udstillingerne tager udgangspunkt i livet ved Randers Fjord fra de allerførste menneskers ankomst i stenalderen til moderne tid.

I stueetagen ligger Randers Bibliotek, fyldt med masser af viden for børn og voksne.

Der er elevator i bygningen til at nå de forskellige etager og masser af spændende aktiviteter på alle etagerne.

Gå under Ringens regnbue

Kulturhuset består af to bygninger – den store kvadratiske betonblok designet af arkitekt Flemming Larsen i 1960erne og den gamle røde murstensbygning, der i gamle dage husede Teknisk Skole. Kulturhusets hovedindgang er markeret med skulpturen Ringen af Viero Colaros. Den simple skulptur er ganske elegant i dagslys, men kommer virkelig til sin ret i mørket, hvor den lyser i alle regnbuens farver.

Dyt-hvad?

På ruten mellem Kulturhuset og Slotspladsen kommer du forbi gaden Dytmærsken. Den almindelige forklaring på det noget specielle navn er, at gaden er opkaldt efter de mange købmænd, der i middelalderen kom til Randers helt fra Ditmarsken i Slesvig-Holsten.

Læs mere om Stjerneruten her

Åbningstider:

Randers Bibliotek: Mandag til Torsdag: 8-19, Fredag: 8-18, Lørdag: 9-15.

Museum Østjylland: Tirsdag til søndag 10-16 (Lukket 24-26 dec, 31 dec, 1. jan, 1. maj, 5. juni)

Randers Kunstmuseum: Tirsdag til søndag:10-16 (Lukket 24-26 dec, 31 dec, 1. jan, 1. maj, 5. juni)

Adresse

Stemannsgade 2

8900 Randers C

Facilities

Aktivitetsmuligheder for børn

Parkeringsplads for busser

Restaurant/Cafe

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Randers