Håndværksmuseet - et stop på Stjerneruten

Foto: Museum Østjylland
Aktiviteter
Sightseeing
Adresse

Lille Rosengård 16

8900 Randers C

Kontakt

Prøv kræfter med gamle håndværk

Håndværksmuseet rummer 24 komplette værksteder med forskellige håndværk fra handskemager til snedker til fotograf. Værkstederne er bygget op, som de ville have set ud, da de var i brug. I mange af de gamle værksteder står der erfarne håndværkere klar til at fortælle om og vise deres håndværk frem. Du har som gæst også rig mulighed for at prøve de forskellige håndværk selv. 

Håndværksmuseet er en del af Museum Østjylland og huser desuden også de to landsmuseer Det Danske Frisørmuseum og Det Danske Optikmuseum. Museet er indrettet i spritfabrikkernes gamle pakhus, der i sig selv repræsenterer de danske håndværkstraditioner med sine imponerede tømmerkonstruktioner.

Der er gratis adgang til museet. Der bliver ofte holdt særlige arrangementer og events, så husk at tjekke museets hjemmeside, inden du tager af sted.

Skulptur i åen

På ruten mellem Håndværksmuseet og Laksetorvet kan du se en af byens mange skulpturer midt ude i Gudenåen. Det er Krukken af Mogens Møller – en stor bronzeskulptur af en vase, der sprøjter vand på en lille pige under en paraply. Skulpturen kan også ses fra Randers Bro og hilser de mange besøgende og pendlere velkommen. Du kan læse mere om byens skulpturer på Randers Kommunes hjemmeside.

Læs mere om Stjerneruten her

 

Adresse

Lille Rosengård 16

8900 Randers C

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Randers