Fladbro Kro ved Randers

Fladbro Kro

Foto: Fladbro Kro
Spisesteder
Restauranter
Det historiske Fladbro Kro er meget idyllisk beliggende i Fladbro skov tæt på Gudenåen og cirka 10 min. fra Randers centrum. Kroen er en landevejskro og blev kongelig privilegeret tilbage i 1859.
Adresse

Randersvej 75, Fladbro

8920 Randers NV

Kontakt

E-mail:mail@fladbrokro.dk

Telefon:+45 86 42 02 10

Årstidens friske råvarer

Køkkenchefen på Fladbro Kro behersker det danske såvel som det franske køkken, og der hentes inspiration fra hele verden. Friske råvarer er hovedingredienserne i menukortet, der varierer i takt med årstiden. De anvender lokale råvarer, når det er muligt, gerne økologisk – og masser af grønt, fra den vilde natur, lige udenfor kroen. Køkkenet bager selv brød og kager, sylter, laver saft og ryger fisk.

Besøger du kroen, vil du opleve at blive forkælet på smagsløgene og finde ro & afslappelse i de fantastiske omgivelser.

Historisk kro og H.C. Andersen

Kroen er et gammelt og historisk sted. Arkivoptegnelser fortæller, at der allerede i det 15. århundrede blev købt jern til Fladbro-"broen" ved det naturlige vadested over Nørreåen, øst for Fladbro Kro, tæt ved Randers. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1859 og blev samme år besøgt af selveste H.C. Andersen. I sin dagbog beretter han, at han på kroen blev beværtet med noget så moderne som smørrebrød og portvin.

Overnatning efter gastronomiske oplevelser

Det er også muligt at overnatte på Fladbro Kro, der tilbyder lejlighedsfaciliteter i flot skandinavisk design, indrettet rustikt med vandskurede vægge, lille køkken, store dobbelt glasdøre ud til egen terrasse, tv, trådløst internet og parkering ved døren.

#fladbrokro #visitranders #visitaarhusregionen

Adresse

Randersvej 75, Fladbro

8920 Randers NV

Åbningstider

02 Jan 20 / 31 Dec 20

onsdag

17:30 - 22:00

torsdag

12:00 - 22:00

fredaglørdag

12:00 - 23:00

søndag

11:00 - 13:30

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Randers