Cold Hand Winery

Photo: Cold Hand Winery
Attraktioner
Lokale smagsoplevelser
Address

Haversmosevej 21

8920 Randers NV

Et frugtvins vineri i verdensklasse, 12 km udenfor Randers.

I Læsten, en landsby kun 12 km udenfor Randers produceres der frugtvin, som vinder prestigefulde priser og serveres på de bedste Michelin restauranter både i ind- og udland.

Vineriets nye karakterfulde bygning er et arbejdende værksted, hvor vi eksperimenterer på livet løs for at finde præcis de toner og noter, som får os tættere på verdens bedste frugtvin. Æbler, pærer, kirsebær, solbær, ribs, rabarber, stikkelsbær, kvæde, jordbær, hindbær, blommer, hyldeblomster er bare nogle af vores dansk producerede råvarer.

Entusiasme, fortælleglæde og iværksætter ånd gennemsyrer vores måde at drive vineri på. Vi går langt og bliver hurtigt meget nørdede i jagten på det bedste produkt. Æbler er nemlig ikke bare æbler, og kirsebær er ikke bare kirsebær. Vi kender sorterne som vores egne børn, og arbejdet for at nå den rette syre-/sødmebalance nærmer sig et sandt detektivarbejde, hvor vi optimerer høsten og er yderst omhyggelige med forarbejdningen.

I vineriets nye butik kan du smage på vores vin, og vi har desuden fint udvalg af chokolade og andre delikatesser fra vores venner.

Address

Haversmosevej 21

8920 Randers NV

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Randers