Amahl og de tre vise mænd - Randers Kammerorkester

I december 2020 kan du opleve opera i Sct. Peders Kirke. Sammen med Sct. Peders Koncertkor opfører Randers Kammerorkester den italienske Gian-Carlo Menottis juleopera "Amahl and the Night Visitors".

“Amahl and the Night Visitors” er en rørende og humoristisk julefortælling om Amahl, der en nat, hvor den lysende stjerne står klarest på nattehimlen, får besøg af de tre vise mænd på vej mod krybben og stalden i Betlehem. Netop denne aften sker miraklet, og Amahls særlige julegave bliver, at han for første gang kan bevæge sig frit uden de krykker, som han altid har måttet støtte sig til.

Kom i julestemning gennem fortællingen 

“Amahl and the Night Visitors” blev opført første gang juleaften 1951 som verdens første tv-opera. Operaen blev hurtigt populær og elsket som et værk, der indeholder hele julens stemning, og det er siden blevet opført i kirker og operahuse verden over.

Som vokalsolister medvirker Camilla Button, Mathias Hedegaard, Thomas Sigh og Jesper Mikkelsen. Rollen som Amahl synges af en drengesopran fra Skt. Clemens Drengekor. David Riddell dirigerer decembers store julekoncert.

#randerskammerorkester #visitranders #visitaarhusregionen