Filmturisme i Randers

Krokodillerne – b-filmsramasjang med småforbrydere under dække i Randers Regnskov

Med et samlet budget på blot 39.364 kr. er Krokodillerne efter alt at dømme den billigste spillefilm, der er produceret i Danmark. Det gør den i sig selv til et lille stykke nationalt filmhistorie, til trods for at actionkomedien ikke kan betegnes som stor filmkunst, men derimod en god, gedigen omgang b-filmsramasjang, hvor passionen og gå-på-modet omkring det økonomisk skrabede filmprojekt er i højsædet. En faktor, der langt henad vejen er med til at opveje de tekniske mangler filmen måtte have. I en randrusiansk optik er filmen interessant idet hele filmen, som den første nogensinde, er optaget on location i Randers. Filmen er instrueret af Randers-drengen Dennis Bahnson, der debuterede som instruktør med Krokodillerne.

Filmens omdrejningspunkt er fire randrusianske småforbrydere, der driver igennem tilværelsen, mens de forsøger at bilde omgivelserne ind, at de lever et regelret og anstændigt liv, og tjener til dagen og vejen som dyrepassere i byens største turistattraktion, Randers Regnskov. De fire småtyve kommer for alvor på dybt vand, da et kup for en storgangster går galt, og snart har de fire mænd hele Randers’ kriminelle miljø i hælene i et inferno af biljagter og eksplosioner.  

Filmen blev produceret af det lille, uafhængige filmselskab Suicide Films i 2005, men havde ikke premiere før den 4. september 2009 ved et gallaarrangement i Nordisk Film Biografer Randers. I hovedrollerne ses Thomas L. Corneliussen, Mads Koudal, Claus Lund og Thomas Biehl. Kendte ansigter optræder i biroller, f.eks. Ole Ernst, Allan Olsen og Poul Thomsen. Filmens tagline, der pryder biografplakat og dvd-cover, er ganske catchy: Olsen Banden på ecstacy… Der er ingen tvivl om at filmholdet og instruktør Dennis Bahnson har trukket sin primære inspiration fra Lasse Spang Olsens populære actionkomedier I Kina spiser de hunde og Gamle mænd i nye biler.   

Trailer til Krokodillerne

Biljagt og bluescreens - Bag om optagelserne til Krokodillerne  

 

Hvidsten Gruppen og basen for frihedskæmperne, Hvidsten Kro    

Beretningen om Hvidsten Gruppen er et blodigt, tragisk, men også heltemodigt stykke Danmarkshistorie.

Den 1. marts 2012 havde spillefilmen Hvidsten Gruppen premiere i de danske biografer. For første gang blev den sande fortælling fra 2. Verdenskrig overført til det hvide lærred. Søndag d. 19. februar 2012 var der gallapremiere på filmen i Nordisk Film Biografer i Randers, hvor skuespillere, filmfolk og efterkommere af modstandsgruppen deltog.

I marts 1943, mens Danmark var besat af de nazistiske tyske tropper, blev der på Hvidsten Kro startet det, der skulle vise sig at blive en af de vigtigste grupper i den danske modstandsbevægelse. Kroejer Marius Fiil blev, på Flemming Junckers initiativ, kontaktet og spurgt om han ville starte en gruppe, der skulle modtage sendinger af våben, ammunition og sprængstof fra England. Flemming Juncker var leder af den jyske modstandsbevægelse, og ejer af Overgaard Gods ved Udbyneder, som ligger lidt syd for Mariager Fjord. Han måtte senere flygte til England. Marius Fiil tog imod opfordringen og samlede en gruppe omkring kroen. Modtagelserne fandt sted på Allestrupgårds marker, ikke langt fra Hvidsten, hvor de tømte containere kunne gemmes i moseområdet.

Regner Grasten Film stod bag den store produktion med et samlet budget på 24 millioner kroner. Instruktionen var lagt i hænderne på Anne-Grethe Bjarup Riis, hendes debut som spillefilmsinstruktør. I nogle af filmens bærende roller ses bl.a. Jens Jørn Spottag, Bodil Jørgensen, Thomas Ernst, Laura Winther Møller, Marie Bach Hansen og Bjarne Henriksen. Filmen fik stor opmærksomhed i pressen op til premieren, men anmeldelserne var af en mere svingende karakter. Alt lige fra topkarakter og vendinger som ’danmarkshistorie i verdensklasse’ i Kristeligt Dagblad, over ’sært uvedkommende’ i B.T. og til ’alt for sentimental’ i MetroXpress. Hvidsten Gruppen høstede diverse priser både indenfor og udenfor landets grænser. I oktober 2012 vandt filmen publikumsprisen ved en af de største tyske filmfestivaler, Hamburg Film Festival. Ved den danske Bodil-prisuddeling året efter blev filmen belønnet med Viasat Films Publikumspris, og til uddelingen af årets Robert Priser vandt filmen for både Årets Kvindelige Hovedrolle (Bodil Jørgensen) samt publikumsprisen i drama-kategorien. Med 765.521 solgte biografbilletter blev Hvidsten Gruppen den mest sete film i de danske biografer i 2012.

Hvidsten Kro, en af landets ældste kroer, danner rammen omkring fortællingen om Hvidsten Gruppen, og mange af filmens scener er optaget på eller omkring denne lokation. Da kroen blev stormet af Gestapo tidligt om morgenen d. 11. marts 1944, blev kroejer Marius Fiil, sønnen Niels, svigersønnen Peder Sørensen samt døtrene Tulle og Gerda arresteret af tyskerne. Døtrene kom i tysk fængsel og Marius Fiil, sønnen Niels og svigersønnen Peder Sørensen blev sammen med fem andre medlemmer af Hvidsten Gruppen, dømt til døden og henrettet af tyske soldater i slutningen af juni 1944. Dette fandt sted kort efter invasionen i Frankrig på D-dag d. 6. juni, der havde afstedkommet yderligere uro og sabotage i Danmark. Efter krigens afslutning blev der oprettet en Mindelund i Hvidsten for de faldne modstandsfolk.

Med en over 350 år lang historie bærer Hvidsten Kro på en stor tradition, der er blevet holdt i hævd af Fiil-slægten generation efter generation. Marius og Gudrun Fiils epoke på kroen står som det stærkeste billede på essensen af kroen igennem historien. Den gamle, skæve bygning med lavt til loftet og de knagende gulvbrædder er stadigvæk fortaler for den ærkejyske bondekultur og man kan næsten fornemme Steen Steensen Blichers klassiske fortællinger ekkoe ud i de landlige omgivelser. ”Recepten”, der bl.a. indeholder en ganske berømmet flæskeæggekage, er stadig grundstenen på kroens menukort. Skulle lysten til en halv eller en hel ”Recept” på Hvidsten Kro melde sig, kunne man passende besøge Mindelunden for de faldne medlemmer af Hvidsten Gruppen. Den befinder sig omkring hundrede meter fra kroen. 

Trailer til Hvidsten Gruppen 

Hvidsten Gruppen - Klar til optagelse!

 

Guldkysten og de randrusianske rødder

Den 2. juli 2015 havde Guldkysten, Daniel Denciks spillefilmsdebut som instruktør, premiere i de danske biografer. Filmen er et historisk drama, der centreres omkring et dystert kapitel i Danmarkshistorien: slavehandlen og dens fortsættelse efter den officielle afskaffelse i starten af 1800-tallet. Det var først omkring halvtreds år senere, at de historiske kilder sidste gang meldte om illegale slavetransporter fra det afrikanske kontinent.

I 1836 drager den unge, idealistiske botaniker Wulff et år til Afrika, på den danske konges foranledning, for at tilse arbejdet med en kaffeplantage. Bag sig har han sit livs store kærlighed, foran sig har han et eventyr, der vil føre ham ind i ukendt land, og som vil ændre hans unge liv for altid. Slavehandlen er for længst ophørt ved de danske handelsforter på Guldkysten, det nuværende Ghana, men da Wulff oplever, at hans plantager bliver hærget af de indfødte selv, føres han på sporet af en større konspiration, som viser sig at trække tråde helt ind i guvernementets inderste. I filmens hovedroller ses Jakob Oftebro, Danica Curcic, John Aggrey og Anders Heinrinchsen. Guldkysten blev optaget i Ghana og Burkina Faso i sommeren 2014, og har været under udvikling igennem to år i et tæt samarbejde mellem producer Michael Haslund-Christensen, instruktør Daniel Dencik og projektets partner og medproducent InGenius Africa i Ghana. I januar 2015 blev der optaget yderligere scener til filmen i omegnen af Randers, på Løvenholm Gods og i Gjesing Kirke. 

De danske anmeldere gav Guldkysten en blandet modtagelse med stærkt varierende vendinger som ”et fabelagtigt febertrip til mørkets hjerte” i B.T. over ”en sær planteromance” i Jyllands-Posten og til ”en ekspressiv eksplosion” i Politiken.

Guldkysten er delvist baseret på virkelighedens Wulff Joseph Wulffs breve, som han sendte hjem til sin familie i Randers, og dagbogsnotater, og bygger på en række virkelige personer og begivenheder fra perioden omkring slutningen af den transatlantiske slavehandel. Wulff kom fra Randers og hans rejse ind i mørkets hjerte, hvorfra han aldrig vendte tilbage, startede i Randers. Wulff blev født den 23. april 1809, og var et af Joseph Carl og Caroline Wulffs ni børn. Familien tilhørte den jødiske menighed og var bosat i Rosengade i Randers. Kvarteret omkring Rosengade og Torvegade var på dette tidspunkt i forvejen beboet af et stort antal randrusianske jøder. Det siges at det var ulykkelig kærlighed, der fik Wulff til at ansøge en stilling på en fjern koloni.

Den 8. september 1836, i en alder af 27, skiber Wulff iklædt sin nye uniform ud fra København med ”Den Danske Eeg” med kurs mod Guldkysten i Vestafrika. De efterfølgende seks år skulle vise sig at blive noget blakkede for Wulff. På den danske handelskoloni Fort Christiansborg i Accra passede han sit administrative arbejde, såsom sekretær- og bogholderiopgaver for guvernøren, i de få dagstimer, hvor det var køligst. En stor del af de resterende dagstimer blev tilbragt i slåbrok på sofaen med en bog og spiritus indenfor rækkevidde. Wulff beskriver endvidere i breve hvordan han har fire indfødte til at opvarte sig med alle gøremål, og han beklager sig i brevene over voldsom fedme pga. hans inaktive og lade natur.

Under et år senere var det ikke længere fedme, der plagede Wulff, men derimod at han nu efter eget udsagn kun var ”skind og ben”, som følge af gulsot, malaria, det varme klima, uhygiejniske forhold og et umådeholdent indtag af spiritus. Sygdomsperioderne tærede på den randrusianske koloniembedsmand. Wulff giftede sig med den guineanske mulatinde Tim Tam, der senere blev omdøbt Sara Malm af stedets danske præst. Parret fik tre børn.

Wulff fornemmede at handelskolonien var ved at være passé, og byggede i 1842 sit eget hus, ’Frederiksminde’, i landsbyen Osu, hvor han flyttede til med sin familie. Wulff havde her et hold af slaver, der bl.a. passede en større kvægbestand. Det var Wulffs intention at starte en handelsvirksomhed med bl.a. palmeolie, krudt og dansk brændevin.

Det nåede han aldrig. Wulff Joseph Wulff døde af en tropesygdom den 16. december 1842, blot 33 år gammel. Som dansk jøde kunne Wulff ikke blive begravet på den kristne kirkegård, så han blev, efter lokal skik, stedt til hvile under sit hjem, ’Frederiksminde’.

På den jødiske kirkegård i Randers ligger flere af Wulffs familiemedlemmer begravet, bl.a. faderen Joseph Carl og søsteren Sarah. Kirkegården er beliggende på hjørnet af Udbyhøjvej og Østervangsvej, og kan besøges gennem en indgang fra Østre Kirkegård. Det er desuden en af de ældste jødiske kirkegårde i provinsen, grundlagt i 1806-07.     

Trailer til Guldkysten 

TV2 News om Guldkysten 

 

Comeback, Krøniken og Hotel Randers  

Det seneste skud på den filmiske stamme, der har relation til Randers, er komedien Comeback, der havde premiere den 6. august 2015. Den afdankede, derouterede standupkomiker og evige drengerøv Thomas, vil gøre hvad som helst for en billet tilbage til toppen af dansk standup. Thomas’ succesfulde standupkollega Mads tager nødtvungent Thomas med på en Danmarksturné. Da Thomas uventet får sin teenagedatter og hendes veninde med på slæb gennem landet, blusser familiekonflikterne op i lys lue, og Thomas’ planlagte comeback kommer i fare.

Comeback er instrueret af Natasha Arthy, der brød igennem med børnemusicalen Mirakel i 2000 og kung fu-dramaet Fighter i 2007, og er produceret af Toolbox Film. Filmen har fået en generel positiv modtagelse af anmelderne, der bl.a. fremhæver skuespilpræstationerne. I hovedrollerne ses Anders W. Berthelsen, Sarah-Sofie Boussnina, Peder T. Pedersen og Roberta Reichhardt.

Flere af filmens scener er optaget på Randers’ ældste hotel, det historiske Hotel Randers i Torvegade i løbet af sommeren 2014. Foruden det professionelle filmhold medvirkede 148 lokale statister under filmoptagelserne. Den 4. august 2015 blev den røde løber rullet ud foran Nordisk Film Biografen i Randers til gallapremieren på Comeback. Blandt de deltagende var hovedrolleindehaverne Anders W. Berthelsen og Sarah-Sofie Boussnina samt instruktør Natasha Arthy. Producer Morten Kaufmann har udtalt følgende omkring valget af Randers-locations til filmens optagelser: ”Vi faldt for Randers, og vi faldt i særdeleshed for Hotel Randers. Hotellet kom med alt det, vi overhovedet kunne drømme om i forhold til filmens stil.”

Hotel Randers, opført i 1856, er med sine 79 værelser og snart 160 år på bagen, en historisk perle i Randers’ bymidte og desuden et af de ældste hoteller i provinsen. Kvalitet og atmosfære har været to af de essentielle varemærker for hotellet igennem årene, hvor berømte og prominente personligheder har gæstet hotellet, blandt andre H.C. Andersen, Kong Christian X, Simon Spies, Victor Borge og Cliff Richard. Hotel Randers’ høje kvalitets- og ambitionsniveau har også kastet prestigefyldte priser af sig, i særdeleshed rejsebureauet American Express’ europæiske hotelpris og den gastronomiske pris Cordon Bleu du Saint-Esprit.

Hotellets charmerende interiør, der hylder dets traditionsrige historie samt trækker tråde til fortiden, dækker et stort tableau af Danmarkshistorie. Tider med modgang har også præget Hotel Randers. Under den 2. Slesvigske Krig (aka Krigen i 1864) blev hotellet beslaglagt af General Falkenstein og hans tropper. Under en større renovering af Hotel Randers i 1970erne viste det sig også, at hotellet har spillet en rolle under 2. Verdenskrig. Et våbenparti fundet i vægpanelerne kunne spores tilbage til den tidligere omtalte modstandsgruppe, Hvidsten Gruppen.

Den tidligere socialdemokratiske statsminister og Randers-dreng Jens Otto Krag, vendte med jævne mellemrum tilbage til Randers livet igennem. I 2006 var Danmarks Radio på Hotel Randers for at lave optagelser til de sidste afsnit af DRs store og populære tv-serie Krøniken, der løb over fire sæsoner imellem 2004 og 2007. I den historiske dramaserie spilles Jens Otto Krag af Lars Mikkelsen.  

Trailer til Comeback

Bag kameraet på Comeback

Besøg på Hotel Randers i 1937 

Del denne side