Ree Park Safari

Foto: Ree Park Safari
Attraktioner
Zoo'er og dyreparker
Besøg Ree Park Safari og få et uforglemmeligt besøg i dyrenes spændende verden. Djurslands store safaripark byder på vilde oplevelser og aktiviteter blandt dyr fra eksotiske verdensdele.
Adresse

Stubbe Søvej 15

8400 Ebeltoft

Kontakt

E-mail:info@reepark.dk

Telefon:86336150

fax:86336243

Tæt på dyrenes verden i Ree Park Safari

I Djurslands store safaripark får du masser af vilde indtryk. På din rejse gennem parkens fire verdensdele oplever du en verden fuld af fascinerende dyr. I de naturskønne rammer har dyrene god plads til bevægelse og naturlig adfærd. Hver dag byder på masser af sjove og spændende aktiviteter for dig og din familie.

Land Rover Safari

Tag med på en forrygende safaritur på den store savanne og kom helt tæt på giraffer, næsehorn, strudse og mange andre dyr. Undervejs fortæller guiden om savannens vilde dyr. 

Amerika Expressen

Tag med på en fascinerende togtur udover den nordamerikanske prærie. Damptoget, Black Beauty, som kører på rigtig damp, eller dieseltoget, Armstrong, fører an, når du stiger ombord på en tur tilbage i tiden, og du kommer helt tæt på bison, elge, sortbjørne og arktiske ulve.

Vilde dyreaktiviteter

Gå ikke glip af dagens mange sjove dyreaktiviteter. Danmarks eneste geparder jager føden med 70 km/t, de energiske lemurer springer rundt efter frugt og grønt og odderne flokkes om føden. Guiden fortæller om dyrene, og du er altid velkommen til at stille spørgsmål. Besøg også de skønne aber på deres egne øer.
Du møder nysgerrige lemurer, frække dødningehovedaber og flere andre abearter.

Kamelridning og naturlegeplads

Stig ombord på ørkenens skib. Prøv en sjov ridetur på vores store kameler. Voksne er også velkomne. Bagefter kan børnene brænde krudtet af på den store naturlegeplads.

Parken har varierende åbningstider fra 10. februar til 16. december, se priser, åbningstider og meget mere på www.reepark.dk

#visitaarhusregionen #visitdjursland #reeparksafari

Adresse

Stubbe Søvej 15

8400 Ebeltoft

Priser

Voksne fra kr.

170 DKK - 185 DKK

Børn fra 3 -11 år

90 DKK - 100 DKK

Pensionister fra kr.

150 DKK - 165 DKK

Relaterede produkter

Opdateret af:
Destination Djursland