Blichers Mindestue - Malvinas Hus

Foto: VisitRanders
Attraktioner
Museer
Steen Steensen Blicher levede i Spentrup fra 1825 til sin død i 1848. I Blichers Mindestue i Malvinas Hus er der mulighed for at se en række manuskripter og personlige ejendele og fornemme atmosfæren omkring nærtliggende præstegård, kirke og skole.
Adresse

Stationsvej 47

8981 Spentrup

Kontakt

Telefon:86477830

Mobil:86477047

I Malvinas Hus finder du Blichers Mindestue. Huset er opkaldt efter hans højtelskede datter Malvina. Mindestuen blev grundlagt i Spentrup Præstegård, hvor digteren boede fra 1825 til sin død i 1848.

Her så Steen Steensen Blichers store produktion dagens lys, og digteren oplevede sine mange op- og nedture. De besøgende i Mindestuen kan f.eks. se Blichers skrivebord, hvor de fleste af hans værker blev til. Mindestuen blev i 200-året for Blichers fødsel indviet i det nuværende, charmerende hus med navn efter Blichers datter, som efter sit giftermål med præstegårdsforpagter Rasmus Berg boede her i den gamle forpagterbolig.

Endvidere kan man på Spentrup Kirkegård besøge Steen Steensen Blichers gravsted under den gamle løn, og på Spentrup Præstegårds gårdsplads findes 3 mindesten. En, som beskriver digtet om Søren Kannes heltedåd, en for Blichers far, Niels Blicher, og en for for Blichers farbror, Peder Daniel, som byggede præstegården i 1795.

Adresse

Stationsvej 47

8981 Spentrup

Facilities

Medbragt mad er tilladt

Parkeringsplads for busser

Opdateret af: