Randers Handsker

RANDERS HANDSKER - RANDRUSIANSK KULTURPERLE

Randers Handskefabrik I/S, populært kaldet Randers Handsker®, blev grundlagt i 1811, og regnes for at være en af verdens ældste handskefabrikker. Med hovedsæde, fabrik og butik i Randers, er Randers handsker en sand kulturperle for byen.

Der er syet handsker i Randers siden 1200-tallet, og i 1700-tallet blev Randers Handsker et velkendt brand, med eksport til hele Europa. I starten var Randers Handsker særligt kendte for deres karakteristiske duft og blødhed. Blødheden varer ved i de omhyggeligt skabte handsker, der findes i bl.a. lammeskind, hjorteskind og vildsvineskind.

KENDTE OG KONGELIGE

Det er ganske vist, at den franske Dronning Marie Antoinette menes at have sovet med Randers Handsker, fordi de var så velduftende. Kvalitet fornægter sig ej, og Randers Handsker kan bryste sig af titlen som Kongelig Hofleverandør. Bl.a. har Kronprinsesse Mary, Dronning Ingrid, Kronprins Frederik, og ikke mindst Dronning Magrethe varmet fingrene i de håndsyede handsker.

Derudover har Marguerite Viby og Lily Weiding også båret Randers Handsker. Miles Davis lod handske-indkøbene være chaufførens opgave, mens jazzlegenden selv nynnende betragtede de smukke lædervarer i butikken.

BLOT 6 EJERE OVER 200 ÅR

Randers Handsker har haft skiftende ejerskab, men siden 1927 har Randers Handsker været ledet af familien Vejrum. Nuværende direktør, Arne Vejrum er anden generation fra familien, der leder den ikoniske handske producent, hvor kvalitet, grundigt håndværk, og individuel betjening er i højsædet.

Randers Handsker har butik på Strøget i København, samt i Brødregade i Randers.

Åbningstider / Tidspunkter

02/01/2019 - 31/12/2019 Mandag - Torsdag 10:00 - 17:30
02/01/2019 - 31/12/2019 Fredag 10:00 - 18:00
02/01/2019 - 31/12/2019 Lørdag 10:00 - 14:00

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Brødregade 14
8900 Randers C

Telefon

+45 86420433

Mobiltelefon

+45 86420321

Fakta

  • Branche

    • Beklædning/Sko

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.03753
Latitude : 56.459914