Klatreparken Randers

KLATREPARKEN RANDERS - ACTION- OG KLATREOPLEVELSER I SKØN NATUR

Glæd dig til timevis af sjove, vilde og udfordrende klatreoplevelser i Randers. Kom og prøv vores klatrebaner med mange aktiviteter i varierende højder og sværhedsgrader og med lange, sjove svævebaner. Inden du bliver sluppet løs i trætoppene, modtager du grundig instruktion på øvebanen fra uddannede instruktører. Klatreparken Randers har mange sjove klatrebaner i 3-20 meters højde, svævebaner, "frit fald" og andre spændende udfordringer. 

KLATREBANER

En klatrebane er en lang række af stålwirer, spændt ud mellem trætoppene og med aktiviteter/forhindringer i mellem hver trætop. Aktiviteterne er stiger, stubbe, tov, net, balancebomme, rutchebaner, armgang, trapezer og meget, meget mere – ikke mindst masser af lange, sjove svævebaner! På hvert træ på banen er der en platform, der fører til den næste aktivitet. Klatreparken Randers har 5 baner i 3 niveauer, samt 2 mini-baner. 

SKØNNE NATUROMGIVELSER I FLADBRO SKOV

Klatreparken er placeret lige overfor Dyrehaven i Fladbro Skov - så tag hele familien med i de skønne naturomgivelser i Fladbro Skov. For dem, der ikke har lyst til at klatre, er det gratis at kigge på og at hygge sig på den store naturlegeplads eller i den skønne skovhytte, hvor du også kan købe drikkevarer og snacks – eller nyde medbragt mad og drikke.

ÅBNINGSTIDER 

Klatreparken har åbnet hver weekend fra påskeferien til efterrårsferien, men husk at booke på deres hjemmeside. Se desuden priser og de præcise åbningstider på Klatreparkens hjemmeside.

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Skovboulevarden 37
8870 Langå

Telefon

+45 81813780

Fakta

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9536067
Latitude : 56.4415103