Kæmpe Vandland og over 60 sjove forlystelser i Djurs Sommerland - Nordens største sommerland

Bølgesprøjt og vandplaskeri i verdensklasse

Oplev det kæmpestore Vandland i Djurs Sommerland med over 1 kilometer vandrutschebaner. Vandland byder på timevis af sjov for små og store vandhunde. Rid på 12 meter høje bølger i The Wave eller flyd med strømmen ned ad den stejle bjergside i Wild River. I Black Hole er fuld fart gennem det sorte ingenting, før et gigantisk plask sender jer tilbage i dagslyset. Pas på! Når Hawaiis tønde flyder over, så vælter 2000 liter vand lige ned i hovedet på jer.

Glæd jer også til kæmpe nyheden Tigerne – Danmarks største Gyro Swing, Danmarks største rutschebaner og 9 fantasifulde temalande med over 60 sjove forlystelser for både små og store legebørn i Djurs Sommerland.

KÆMPE NYHED 2019: Tigeren – Danmarks største Gyro Swing

Er I klar til en oplevelse, der bider sig fast? Tigeren i Wild Asia er den hurtigste og højeste forlystelse i Djurs Sommerlands historie. Med en topfart på 100 km/t og en svinghøjde på 45 meter, tager Tigeren jer med på en fantastisk flyvetur, I aldrig glemmer. I Wild Asia er der også godt nyt for de fartglade små. Glæd jer til de to sjove familieforlystelser, Jungle Rally og Safaribussen.

Bondegårdsland – for både børn og legeglade voksne

I det store Bondegårdsland, med hele 10 forrygende forlystelser, er der fyldt med sjove oplevelser, hvor alle kan være med. Oplev f.eks. det frie fald fra vandtårnene eller flyv af sted i rutschebanen i en sky af hønsefjer.

Mærk suset i Danmarks største rutschebaner

I DrageKongen er der garanti for sug i maven, når I pludselig dykker med 85 km/t fra 30 meters højde. Der er mere adrenalin-sus i verdensklasse, når I bliver skudt af sted med op til 85 km/t i Danmarks længste rutschebane, Juvelen, og drøner nedad fra 32 meters højde med 90 km/t i Piraten.

Når entreen til Djurs Sommerland er betalt, er der fri adgang til alle Vandlands 8 forlystelser.
Vandland holder åbent fra d. 8. juni – 18. august.

Se åbningstider m.m. på www.djurssommerland.dk

Del denne side

Opdateret af:

Destination Djursland djursland@visitdjursland.com
 

Kontakt

Adresse

Randersvej 17
8581 Nimtofte

Telefon

+45 86398400

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
  • Klassifikation

    • Johanneskors
    • God adgang
  • Type

    • Vandland
    • Badeland
    • Friluftsbad

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.55102606
Latitude : 56.42520016