Fladbro Kro

FLADBRO KRO

Fladbro Kro er et gammelt og historisk sted. Arkivoptegnelser fortæller, at der allerede i det 15. århundrede blev købt jern til Fladbro-"broen" ved det naturlige vadested over Nørreåen, øst for Fladbro Kro, tæt ved Randers. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1859 og blev samme år besøgt af selveste H.C. Andersen. I sin dagbog beretter han, at han på kroen blev beværtet med noget så moderne, som smørrebrød og portvin.

Fladbro Kro baserer køkkenet på kvalitet, godt håndværk og personlig betjening, hvilket gør det til en gastronomisk oplevelse at spise på kroen. Køkkenet behersker det danske såvel som det franske køkken, og der hentes inspiration fra hele verden. Friske råvarer er hovedingredienserne i menukortet, der varierer i takt med årstidens råvarer. Køkkenet bager selv brød og kager, ligesom de ryger fisk. Der satses på danske fisk, som er de bedste på markedet. Vi anvender lokale råvarer, når det er muligt, gerne økologisk – og masser af grønt, fra den vilde natur, lige udenfor! Kroen ligger nemlig i de naturskønne omgivelser mellem Gudenåen og Nørreåen. 

Det er også muligt at overnatte på Fladbro Kro, der tilbyder lejlighedsfaciliteter i flot skandinavisk design, indrettet rustikt med vandskurede vægge, lille køkken, store dobbelt glasdøre ud til egen terrasse, tv, trådløst internet og parkering ved døren.

Åbningstider / Tidspunkter

01/01/2019 - 31/12/2019 Onsdag 18:00 - 22:00
01/01/2019 - 31/12/2019 Torsdag 12:00 - 22:00
01/01/2019 - 31/12/2019 Fredag, Lørdag 12:00 - 23:00
01/01/2019 - 31/12/2019 Søndag 11:00 - 15:00

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Randersvej 75, Fladbro
8920 Randers NV

Telefon

+45 86420210

Fax

+45 86427826

Fakta

  • Køkken

    • A la Carte
    • Steaks
    • Fisk og skaldyr
    • Fransk
    • Dansk
  • Prisniveau

    • Hovedret: > DKK 250

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.959784
Latitude : 56.445513