Udbyhøj Lystbådehavn

UDBYHØJ LYSTBÅDEHAVN

Udbyhøj er en lille havneby, som er delt af Randers Fjord. På nordsiden finder du Udbyhøj Lystbådehavn og Udbyhøj Strand. Nord og syd forbindes sammen med en kabelfærge.

Lystbådehavnen har omkring 200 bådpladser og gode faciliteter. Her er for eksempel eget tankanlæg, bane til beachbold samt gode toilet- og badefaciliteter. Udbyhøj Lystbådehavn er sammen med en række andre havne, bådeklubber, bådlaug i Danmark og langs de tyske, svenske og norske kyster tilsluttet Frihavnsordningen. Der er bålplads, overdækket madpakkehus, flere bord- og bænkesæt. Der er slæbested ved Udbyhøj Havn, dog  ved brug af slæbestedet tillægges en afgift.

I det hele taget er Udbyhøj Lystbådehavn velegnet til en oplevelse for hele familien. Området er en del af Naturpark Randers Fjord. I havnens grejbase kan man låne udstyr som krabbefangere, fiskenet, kikkerter og stereolupper - udstyr som er godt at have til en krabbesafari eller for at studere små vanddyr og fugle.

FISKERI

Er man til fiskeri, er der helt fantastiske muligheder i Randers Fjord, som med sin kyststrækning på 28 kilometer er en del af Gudenåsystemet. Området er et paradis for ørredfiskeri, men der er også muligheder for at få både hornfisk, makrel, og laks på krogen. Der er også den eksotiske multe samt flere arter fladfisk, sild og muslinger. Der er flere gode fiskeplader rundt omkring ved og i Randers Fjord.

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Havnevej 56
Udbyhøj
8970 Havndal

Telefon

+45 20473682

Fakta

  • Faciliteter

    • Legeplads
    • Slæbested
    • Sanitære faciliteter
    • Grillplads
  • Klassifikation

    • Tildelt Blå Flag

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.112072899
Latitude : 56.7134657