Sparebøssemuseet - Sparekassen Kronjylland

DANMARKS ENESTE SPAREBØSSEMUSEUM

Danmarks eneste sparebøssemuseum findes i Randers. Museets samling af gamle sparebøsser viser de almindeligste typer af danske sparebøsser. Her er grise, bamser, fugle og andre dyr i massevis. Fonden for Sparebøssemuseet i Randers drives af Sparekassen Kronjylland og har til huse i Sparekassen Kronjyllands afdeling beliggende centralt i Randers.

Museet giver et spændende indblik i sparebøssernes historie. Museet viser de almindeligste typer af sparebøsser frem. Mange af dem er købt som gaver til børn. Når man ved, at mange af bøsserne skulle slås i stykker for at få fat i sparepengene, er det overraskende, at så mange er bevaret.

3.500 SPAREBØSSER!

På museet kan man gå på opdagelse blandt dyr og andre væsener. Museet rummer 3.500 sparebøsser. Samlingen blev kraftigt forøget i 2004, da der blev tilført en stor og sjælden samling sparebøsser fra det tidligere sparemuseum på Klarskovgaard ved Korsør. Her drev de danske sparekasser et fælles museum, som nu er blevet nedlagt. Sparebøssemuseet i Randers byder også på inventar fra Sparekassen Kronjyllands tidlige år, andre spareminder, en samling af gamle pengesedler og meget andet.

Læs mere om museet i denne online rejseguide. Og du kan desuden se en film om Sparebøssemuseet her.

Åbningstider

02/01/2017 - 31/12/2017 Torsdag 10:00 - 17:30
02/01/2017 - 31/12/2017 Mandag - Onsdag, Fredag 10:00 - 16:00

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Middelgade 1
8900 Randers C

Telefon

+45 89121212

Fax

+45 86410023

Fakta

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.037033999
Latitude : 56.459275