The Same for Everyone - Memphis Mansion

Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 præsenterer en ny kunstattraktion, der med ti smukke lysinstallationer markerer overgangen til 2017. Kunstværket er skabt af den prisvindende og internationalt anerkendte skotske kunstner, Nathan Coley, og har fået titlen THE SAME FOR EVERYONE. Frem mod 21. december vil de værker blive sat op på særligt udvalgte steder i Region Midtjylland. I Randers kan du opleve skulpturen hos Memphis Mansion i hele 2017. 

Den anerkendte skotske kunstner Nathan Coley har skabt en række lysende værker, der som mytiske lysmanifestationer binder regionen sammen fra øst til vest. Coleys værker indtager et rum eller sted, uden at tilskueren kender afsenderen. De bliver monteret på stilladser og består af små blinkende krystallys, som man kender fra forlystelsesparker. Værkerne er forførende, sublime og gådefulde. Tivoli-lysene fører tankerne hen på teater, cirkus og fejring, og skaber dermed en spænding mellem den på én gang lidt lumre og prangende æstetik og de poetiske, dybsindige og stærke udsagn, de fremhæver

Skulpturernes placering er ifølge Coley valgt gennem en outsiders øjne og udvalgt på grund af deres særlige betydning og kontekst. Det er steder, som han har fundet interessante, fordi de er synlige for en bestemt gruppe af mennesker, og som på den ene eller anden måde identificerer sig som fællesskaber om religion, politik eller noget helt tredje.

Åbningstider

22/12/2016 - 30/12/2017 Mandag - Søndag

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Graceland Randers Vej 3
8960 Randers SØ

Fakta

  • Type

    • Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.054229465568
Latitude : 56.433275415462