Museum Østjylland - Randers

MUSEUM ØSTJYLLAND - KULTURHISTORISK TIDSREJSE

På Museum Østjylland kan du komme på en spændende kulturhistorisk tidsrejse fra oldtid til nutid. Museet blev grundlagt i 1872 og er et af Danmarks ældste og største lokalmuseer. Her er skiftende særudstillinger, fascinerende digitale udstillinger og aktiviteter for børn og meget mere. De faste udstillinger fortæller om livet på egnen fra menneskets første tilstedeværelse for 100.000 år siden til i dag.

FRA RUNESTEN TIL BUHLSKE STUER

Du kan bl.a. opleve runestenen fra Mejlby, der fortæller sin dramatiske historie om en livsfarlig skibsfærd over Øresund med billeder og lys. Et af museets store seværdigheder er kunstsamlerhjemmet "De Buhlske Stuer", der består af tre autentiske stueinteriører fra begyndelsen af 1900-tallet med 334 kunstværker, herunder 48 raderinger af Rembrandt. 

DANMARKS MEST MODERNE MIDDELALDERUDSTILLING

Du kan også gå på opdagelse i Danmarks mest moderne middelalderudstilling, hvor børn kan klæde sig ud som nonner, munke, adelsmænd, riddere eller skomagere. Kast dig ud i et middelalderspil eller gå på opdagelse i udstillingens computerskærme! 

Mandage,24-26. dec, 31. dec, 1. jan, 1. maj og 5. juni holder museet lukket. Der er gratis adgang, og du kan tjekke museets hjemmeside for aktuelle særudstillinger og arrangementer. Det er desuden muligt at besøge Håndværksmuseet, som er en del af Museum Østjylland. Læs mere om Håndværksmuseet her

Åbningstider

03/01/2017 - 31/12/2017 Tirsdag - Søndag 10:00 - 16:00

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Stemannsgade 2
8900 Randers C

Telefon

+45 87122600

Fax

+45 87122626

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
    • Parkeringsplads for busser
    • Museumsbutik/Kiosk
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Medbragt mad er tilladt
    • Aktiv deltagelse mulig
  • Klassifikation

    • God adgang

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.040772
Latitude : 56.460503