To-dages køretur langs Gudenåen - Danmarks eneste flod

Dag 1

I starter ved Gudenåens udspring i Tinnet Krat ved Tørring. Her er Gudenåen en ganske lille piblende kilde. Tinnet Krat er et fredet naturområde med masser af dyreliv. det er også her, at Danmarks første badeland ligger. I 1930'erne oprettede man nogle store betonbassiner, men de færreste ved, at det faktisk er et af Danmarks første badelande. 

Dernæst forsætter I til Uldum Kær og Uldum Mølle. Møllen fungerer i dag som arbejdende museumsmølle med produktion af økologisk mel, og melet kan købes i den flotte og hyggelige butik. I lagerrummene er der en udstilling om Uldum Mølle, samt en udstilling om tørvegravning i Uldum Kær. 

Frokosten kan f.eks. holdes i ”Det lille Røgeri” i Voervadsbro eller i hyggelige Silkeborg. Eftermiddag kan f.eks. være hos AQUA Akvarium & Dyrepark eller en af byens andre attraktioner.

Dagen slutter i Randers, hvor Gudenåen løber ud i Randers Fjord - fra den ganske lille kilde, er den nu blevet til Danmarks eneste flod.

Nyd en god middag på Café Mathisen, som ligger i forlængelse af Hotel Randers, som er et af Danmarks ældste hoteller. Her vil I overnatte og nyde en god morgenmadsbuffet.

Dag 2 

I skal være hele dagen i Randers. Besøg Vorup Enge ved Gudenåen og Randers Regnskov, hvor over 200 arter af junglens dyr lever frit i de tre kupler, og hvor man kan komme helt tæt på. Man oplever ægte tropestemning, for der er varmt, fugtigt, og dyrene kalder på hinanden under vandfaldets brusen.

Besøg også Memphis Mansion, som er inspireret af Elvis Presleys hjem Graceland i Memphis. I huset findes verdens eneste museum udenfor USA om Elvis – hans musik og liv. Du kan bl.a. se den bas, som Elvis indspillede Suspicious Minds med.

Her udover er der en amerikaner-inspireret diner ”Highway 51” med Elvis’ livretter, hvor du bør slutte din kør-selv tur af med en god burger, inden turen går hjemad.

Fra kr. 1.433,-

Følgende priseksempel gælder for 2 voksne med entré til AQUA - Akvarium & Dyreparkpark, Uldum Mølle, Memphis Mansion og overnatning med morgenmad på Hotel Randers.

Booking

Alt efter overnatningsform og til- eller fravalg af billetter kan prisen svinge.

Ønsker du at forespørge på dette ophold? Kontakt VisitRanders på tlf: 86 42 44 77 eller randers@vis....

Du modtager information, kørselsbeskrivelse mm. ved booking af opholdet.

Del denne side