Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!

Djurs Sommerland - Nordens største sommerland - Østjylland

Djurs Sommerland
Velkommen i Nordens største sommerland

Er I til fart, leg og sjov for hele familien? Så glæd jer til 8 temalande, Danmarks største rutschebaner, det kæmpestore Vandland og over 60 forlystelser for både små og store legebørn. Kom og oplev, hvorfor Djurs Sommerland er kåret til Nordens bedste sommerland tre år i træk – og prøv årets mest dragende nyhed. Hvis I tør.

Kæmpe nyhed: DrageKongen – Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster
DrageKongen er vågnet fra sin 1000-års søvn og holder jer i et jerngreb. Med et ryk suser kæmpen gennem templet og stiger 30 meter til vejrs, mens jeres ben svæver frit i luften. I mærker et sug i maven, når I pludselig dykker med 85 km/t gennem den underjordiske hule med de knivskarpe sving. DrageKongen er Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster. Glæd jer til 825 meters fart, mystik og mavekildrende vægtløshed i årets største rutschebane-nyhed.

Suset fortsætter i Piraten, Juvelen og Skatteøen
Hvis I er til fart, så venter der mange flere fantastiske rutschebane-oplevelser i Djurs Sommerland. Hold på hat og krumsabel, når Piraten suser nedad fra 32 meters højde med 90 km/t. Og få skumsprøjt i skægget, når Nordeuropas største water coaster, Skatteøen, sender jer ud i det vildeste vandplask. I kan også springe på Juvelens ATV’er og blive skudt af sted to gange med op til 85 km/t i Danmarks længste rutschebane.

Bondegårdsland – for børn og deres legesyge forældre 
Der er sus og sjov for hele familien i det store Bondegårdsland med hele 10 forlystelser. Oplev det frie fald fra vandtårnene eller flyv af sted i rutschebanen i en sky af hønsefjer. Hvad med en snurretur i den roterende kostald? Eller måske en springtur på de skøre frøer? Bondegårdsland er fyldt med sjove oplevelser, hvor alle kan være med.

Kæmpe Vandland og over 60 forlystelser i Nordens største sommerland 
Når I har udforsket de 8 spændende temalande med alle de mange forlystelser, kan I tage en hyggestund i en af parkens mange grønne oaser. I kan også stille sulten i saloonen i det vilde vesten eller i piraternes hemmelige spisekammer. Og glem endelig ikke det kæmpestore Vandland, hvor I kan nyde solskinnet ved vandkanten eller få fuld fart på i de mange vandrutschebaner. En favorit blandt både små og store vandhunde.

Magisk Halloween i efterårsferien 
Når dagene bliver mørkere, skrues op for (u)hyggen. Til Magisk Halloween i Djurs Sommerland kan I opleve 25.000 græskar, raslende skeletter og ægte hekse. Glæd jer også til hele to Halloween Haunted Houses: HekseSkolen, som er en fortryllende oplevelse for hele familien, og GræskarFabrikken, hvor skræmmende gys venter om hvert hjørne.

Tag familien med i Djurs Sommerland. Her venter oplevelser til flere dage! Husk, I har fri adgang til alle parkens forlystelser, når entréen er betalt.

Sæson 2017: 6. maj - 22. oktober

Se åbningstider m.m. på www.djurssommerland.dk

 

 

Åbningstider

03/05/2017 - 05/05/2017 Onsdag - Fredag 10:00 - 18:00
06/05/2017 - 07/05/2017 Lørdag, Søndag 10:00 - 18:00
12/05/2017 - 14/05/2017 Fredag - Søndag 10:00 - 18:00
20/05/2017 - 21/05/2017 Lørdag, Søndag 10:00 - 18:00
23/05/2017 - 28/05/2017 Tirsdag - Søndag 10:00 - 18:00
31/05/2017 - 01/06/2017 Onsdag, Torsdag 10:00 - 18:00
07/06/2017 - 08/06/2017 Onsdag, Torsdag 10:00 - 18:00
10/06/2017 - 11/06/2017 Lørdag, Søndag 10:00 - 20:00
13/06/2017 - 15/06/2017 Tirsdag - Torsdag 10:00 - 18:00
17/06/2017 - 18/06/2017 Fredag, Lørdag 10:00 - 20:00
19/06/2017 - 02/07/2017 Mandag - Søndag 10:00 - 18:00
03/07/2017 - 16/07/2017 Mandag - Søndag 10:00 - 20:00
17/07/2017 - 30/07/2017 Mandag - Søndag 10:00 - 21:00
31/07/2017 - 12/08/2017 Mandag - Søndag 10:00 - 20:00
13/08/2017 - 16/08/2017 Mandag - Onsdag, Søndag 10:00 - 18:00
19/08/2017 - 19/08/2017 Lørdag 10:00 - 20:00
20/08/2017 - 20/08/2017 Søndag 10:00 - 18:00
23/08/2017 - 24/08/2017 Torsdag, Fredag 10:00 - 18:00
26/08/2017 - 26/08/2017 Lørdag 10:00 - 20:00
27/08/2017 - 27/08/2017 Søndag 10:00 - 18:00
02/09/2017 - 03/09/2017 Lørdag, Søndag 10:00 - 18:00
09/09/2017 - 10/09/2017 Lørdag, Søndag 10:00 - 18:00
14/10/2017 - 22/10/2017 Mandag - Søndag 10:00 - 18:00

Del denne side

Opdateret af:

Destination Djursland kirsten@visitdjursland.com
 

Kontakt

Adresse

Randersvej 17
8581 Nimtofte

Telefon

+45 86398400

Fax

+45 86398430

Fakta

  • Faciliteter

    • Medbragt mad er tilladt
    • Restaurant/Cafe
    • Parkeringsplads for busser
  • Klassifikation

    • Tilgængelighed - Nem adgang
  • Type

    • Temapark
    • Forlystelsespark

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.550714867
Latitude : 56.424647081