I Randers kan man komme helt tæt på fantastiske naturoplevelser, selvom man stadig er inde i byen. Gudenåen giver unikke muligheder for at fiske, sejle med kano og kajak eller bare nyde det rige fugleliv under gåturen langs vandet og ved Vorup Enge.
Pak madkurven og tag på udflugt i Fussingø skovene eller i byens hyggelige parker. I Randers Dyrehave kan man komme helt tæt på kronvildt, og i Doktorparken er der rig mulighed for at fodre ænderne.